søndag den 30. juni 2013

Moderne far

Inden Alberte kom til verden havde ærligt talt, faktisk ikke regnet med at Benjamin ville deltage så meget som han gør i fht. hende, ihvertfald ikke mens hun var baby.
Mange mænd synes jo ikke at de der små dutter er skide spændende, de gylper, lugter og så er der de der lortebleer der bare ikke dufter af roser ;)
Men allerede fra dag et overraskede han mig MEGET positivt! Jeg har altid været overbevist om at han ville blive den bedste far, men lige de praktiske ting har jeg nok tænkt han var lidt bange for ;)

Virkeligheden er heldigvis at han elsker at være sammen med hende, også selvom hun ikke har kunnet ret meget indtil nu. Han elsker stadig ikke lortebleer ;) Men han gør det.... Han står også gerne op med hende om morgenen, tager hende en nat hvis jeg trænger til det, eller som igår, tog hende mens mor her var ude at danse med tøserne :) At hjemmet så sejler i rod, det vælger jeg ikke at se, for han gør måske det jeg selv burde gøre... Nemlig dropper det praktiske lidt, for hvor vigtigt er det lige at her er rent og ryddet hele tiden, når man kan bruge tiden sammen med fantastiske Alberte? <3

Nu nærmer tiden sig jo så at jeg starter på arbejde...... D. 10 juli, det er meget snart!!!! Jeg har indtil nu været ret cool omkring det, men føj jeg mærker den der moderfølelse indeni nu.. Jeg ved jo at far er mindst ligeså god som jeg. Han gør bare tingene på en anden måde. Jeg skal virkelig lære at blande mig udenom! Og hvad så når nu jeg ikke selv kan køre hende ind i vuggeren? Hvordan skal det så gå? Ja, måske det endda er for det bedste, at lille pylle mor ikke skal gå fra et grædende barn de første dage? 

Jeg har bare svært ved at give slip, og det tror jeg at mange mødre har. Men jeg gør det, og jeg tror det er rigtig vigtigt, både for far og for Alberte, at jeg slipper kontrollen somme tider..


Jeg vil påstå at jeg har en ret moderne mand når det angår fader rollen. Og det sætter jeg virkelig stor pris på! Han er den bedste far for Alberte og jeg tror de to får et helt specielt bånd sammen af at han tager lidt barsel uden mig ;)

Kunne i finde på at dele barslen med jeres mænd?

3 kommentarer:

  1. Hvor lyder han bare som en fantastisk far! Ligesom dig vidste jeg også at min mand ville blive en fantastisk far, men han blev meget mere fantastisk end hvad jeg kunne forestille mig! Vi havde faktisk gjort sådan at han fik noget af barslen, men der kom desværre nogle ting i vejen! Men det bliver da fedt for din mand og Alberte at få noget tid sammen!

    SvarSlet
  2. Egentlig var planen også helt anderledes i første omgang, og det endte faktisk med at der ikke var mulighed for barsel til ham alligevel. Men det er der så alligevel :) Det bliver fantastisk for dem og hårdt for mor her ;)

    SvarSlet
  3. Jeg citerer dig lige her "Kunne i finde på at dele barslen med jeres mænd?"
    Som mand der bruger en del af den barsel der er tiltænkt ham må jeg minde jer mødre om at barslen ikke er forbeholdt jer, tværtimod burde flere opmuntre deres mænd i at bruge den del af barslen der er mærket til ham.
    VH. Rasmus

    SvarSlet