lørdag den 31. august 2013

LCHF #1

Første dag. Og jeg er indtil videre imponeret!

Jeg fik først bogen i løbet af formiddagen, men imorges tænkte jeg at jeg da kunne "nøjes" med at få røræg og agurk til morgenmad, så var det ikke helt ødelagt hvis bogen kom idag, da jeg havde lovet mig selv at starte så snart bogen kom! Og den kom! :)

Min dag har været rigtig god! Jeg har slet ikke følt sult... Jeg har dog haft liiiidt svært ved ikke at gå amok i mørk chokolade. Selvom jeg ved med mig selv at jeg ikke kan spise så meget mørk chokolade ad gangen, så var lysten der lige over middag. Det er nok den sædvanlige sukkertrang der ligesom spillede ind der.
Min dag har set således ud:

Morgenmad: Røræg med agurk

Frokost: Oopsies (De var gode, men selvfølgelig er det ikke ligesom nybagt rugbrød) med laksesalat og agurk.
Jeg lavede en laksesalat med røget laks i stykker, rørt med cremefraise og krydderier.

Eftermiddag: Lidt mørk chokolade

Aftensmad: 'Deller', af rent køb med krydderi (jeg foretrækker hakket kylling) stegt på panden som frikadeller. Hertil fik jeg revet hvidkål, porrer, gulerod og squash på panden med kokosolie, salt og peber. Jeg er SÅ imponeret! Det kokosolie har bare gjort underværker og selv min kæreste synes det var noget han ville kunne spise som tilbehør :)

Aften: Lige pt. er jeg MÆT! Men jeg har lidt mørk chokolade, lidt nødder og friske brombær klar, hvis nu det skulle gå hen og blive svært at undvære lørdagssnolleret....

Imorges stod vægten på 66,8 kg. Spændende om jeg kan tabe mig når nu jeg faktisk må spise fedt! Rigtig fedt ;)

Jeg er spændt på de næste par dage :) Og meget optimistisk! Motivationen er i top....

torsdag den 29. august 2013

LCHF

Jeg trænger seriøst til at der sker et eller andet med min kost. Jeg er kørt total fast!

Jeg har hørt rigtig meget godt omkring LCHF, så nu har jeg investeret i bogen. Jeg venter i spænding på hvad det er for noget og om det er noget for mig :)

Har nogle af jer erfaringer med det?

Lidt mere frisk..



Det går bedre og bedre hver dag. Hurra for det! 
Det her med at nuller rundt herhjemme i en form for osteklokke er bare ikke mig!! Jeg hader at gå glip af ting og jeg føler jeg går glip af alt ;)

Jeg har endda haft energi til at lave lidt mad, dog ikke noget fancy.. Det blev til en omgang kyllingefilet med hjemmelavede fritter og sovs. 
Alberte var overraskende vild med de fritter. Lavede nogle uden for meget skræl, og dem kunne hun nemt spise. 





Igår rundede Alberte 10 mdr. Tiden går simpelthen skræmmende hurtigt når man har et barn! 

Hun bliver kun dejligere for hver dag der går. At være mor er simpelthen den ultimative opgave i livet hvis du spørger mig. Det er både udfordrende, skræmmende, skønt og vildt på samme tid. Personligt havde jeg en masse ideer om hvordan jeg ville være som mor. Men det er ikke altid at det holder når man så rent faktisk står i det hele.
Dog har jeg stadig nogle principper jeg holder fast på, men man ændre sig meget som mor. Eller, et bedre ord er nok at man udvikler sig når man bliver mor. 

Jeg ville ikke bytte det for noget andet i verden!!

Hvordan har i selv udviklet jer som mødre? Har i ændret syn siden at i blev mødre?

onsdag den 28. august 2013

Syg.....

Jeg er desværre syge for tiden, og bruger en del tid på at få slappet godt af. Hvilket ikke ligefrem er så nemt når man har et lille barn. Der er ihvertfald stor forskel på at være syg før hun kom til verden også til nu.... Hun forstår slet ikke at mor ikke har masser af energi som normalt. 

Jeg har brugt lidt af tiden på at få shoppet lidt lækre ting ind til Alberte's garderobe. Og igår kom min søde svigermor forbi med chokolade til mig og en pokkers masse instrumenter til Alberte. 





Bukser og trøje begge fra HM. Til bare 160kr i alt. Det kan vi lide!

Jeg går også og venter på lidt godt fra lidt andre sider. Men det er som om posten altid er liiiidt ekstra langsom når man glæder sig til at få noget derfra ;)


Alberte Maj <3
Og her var en der blev meget glad for alle de larmende instrumenter som farmor kom med :)


søndag den 25. august 2013

Har du overvejet? Bliv ægdonor..

Har du nogensinde taget stilling til alt det her omkring at donere æg?
Er det farligt? Kan man selv få børn? Gør det ondt? Osv.

Før vi selv havde brug for hjælp til at blive gravide, må jeg indrømme at jeg aldrig havde tænkt tanken, måske mest fordi jeg faktisk ikke rigtig hørte om det..
Vores, eller nærmere mit "problem" er dog ikke at jeg mangler æg eller ikke kan blive gravid, det er mere vejen dertil rent teknisk der er galt. Derfor var jeg heller ikke et sekund i tvivl da jeg fik øjnene op for mulighederne ved ægdonation!

Nogle vil måske tænke at hvad så med generne? Render der en rundt man vil tænke på som sit eget? Ikke for mig.. Hvem ved om der kommer noget ud af det, men muligheden er der for et par som virkelig brændende ønsker sig et barn! Og DET er det vigtige for mig..

Ventetiden kan være enormt lang for de par som venter på rette ægdonor. Idag er det dog endelig blevet lovligt med krydsdonation, hvilket i kan læse mere om på siden jeg linker til længere nede :)

Og hvad angår de mange spørgsmål.... Så nej, det gør ikke ondt! Nogle få oplever ubehag ved at få taget æggene ud, men det foregår med morfin og fuldstændig som en almindelig IVF behandling. Hormonerne har jeg personligt aldrig været påvirket af og JA man kan sagtens selv få børn :) Ingen bliver godkendt som ægdonor hvis ikke man har masser af 1000 vis af æg endnu..

Der er selvfølgelig nogle krav, da ikke bare hvem som helst kan give æg. Man skal være rask, have en vis alder osv. Men en ting er helt sikkert. Jeg synes at ALLE kvinder bør læse om dette, og netop tage stilling til om det er noget for dem eller ej. Ligesom almindelig organdonor....

Så ladies, tag stilling! Læs om det..

Og man må altid stille spørgsmål!

http://www.blivaegdonor.nu/


lørdag den 24. august 2013

Det der fødselsdag...

Åh jeg planlægger altid i meget god tid! Jeg elsker det ;) Det betyder også at Alberte's 1 års fødselsdag allerede planlægges i mit hovede. Det jo om 2 måneder for pokker!

Jeg har googlet løs for at få en masse gode ideer. Den får nemlig HELE armen den dag ;)

Jeg synes det er meget sødt at hun skal have en lille kage for sig selv, mest for synets skyld. Men den må meget gerne være med så lidt sukker som muligt. Jeg har bla. fundet denne opskrift på nogle bunde der kunne bruges.

Jeg tænker ellers at der skal være flag over alt! Flagranker, balloner osv. Uden selvfølgelig at overdrive (for) meget... 




Ellers er planen at invitere familien til boller, kakao og kage.. Helt klassisk. Jeg glæder mig, samtidig med at jeg slet ikke forstår at der snart er gået et HELT år! Føler jo nærmest at det var igår jeg lå og fødte det lille vidunder <3

Har i forresten nogle ideer? Især gerne til ønskerne....



fredag den 23. august 2013

Så blev det weekend..

Så er weekenden her igen :) Det er dæleme også tiltrængt efter en uge fuld af udfordringer....

Fredagen her skal bare nydes ved at slappe af på sofaen. Imorgen kommer der nemlig et par fra min termins gruppe, med deres lækre babyer (som ikke er så meget babyer mere) også skal der snakkes, leges mm. Det er ikke SÅ ofte man har muligheden for at være med længere, når nu der arbejdes. Desværre ;)

Vi har haft sundhedsplejersken ude at se på Alberte her i ugens løb, fordi jeg var noget bekymret for hendes grovmotorik, da hun ikke indtil for nylig har vist det mindste tegn på at kunne kravle og lign. Heldigvis er jeg bare en bekymret mor, så det skal hun nok lære. Hun er dog rigtig nok lidt bagud på den front. Men til gengæld er hun så med andre steder... Fik lige dette billede imorges hvor hun lå og så lidt tegnefilm med mig i sengen <3

[Billede tilhøre bloggen her]

Jeg har desuden fået lavet dette meget fede "print" idag, af endnu en sød kvinde fra termins gruppen. Det skal i ramme og op på værelset. Synes det er en rigtig fin idé..



Ellers skal weekenden bare gå med at se nogle venner og få slappet lidt af..

Hvad skal jeres weekend bruges på?

søndag den 18. august 2013

De seneste dage er gået med...

Alberte vokser snart værre end ukrudt! Troede da det ville stoppe i den fart, men niks.. Hun vokser bare derudaf, den store pige altså..
Det betyder jo så også at der hele tiden skal skiftes tøjstørrelser. Jeg får solgt meget af det hun er vokset ud af og køber så nyt, gerne nyt brugt ;)
Nu er det str. 80 der gåes efter. 

Hun har fået lidt lækre nye ting, og jeg må sige at jo større størrelse hun kommer op i, desto mere fedt tøj kan man altså få! Det er ikke altid så pusse nusse lyserødt med små prinsesse nødvendigvis. Selvom det nu også er meget sødt :)

Lidt prinsesse er der dog over hende.. Okay, meget ;) Så denne her søde hjelm kunne jeg ikke stå for. Molo laver nogle rigtig fede print til tider.


[Lånt billede]

Jeg har sørme også været så heldig at få et sæt nye vandglas fra Jamie Oliver. De har et lille 'billede' på af en dryppende vandhane, det synes jeg er en ret fed detalje. 
Jeg har købt dem her.

Min weekend er ellers gået med at fejre min morfar der fyldte 75 år. En af de første større begivenheder siden at min mormor gik bort, hvilket var ret underligt faktisk.. Hun manglede ligesom..

Alberte fejrede selvfølgelig også sin Olde... Og valgte at tage sin første hovedspringstur lige med næsen først i kanten af en kuffert :S Uf, hun blev ked af det..... 
Hun blev heldigvis hurtigt glad igen.

[I Farmor's kreation af en Kjole]
Pt. går det rigtig fint med at have en hverdag. Dog bliver det nok en værre puslespil når Benjamin starter på job, med mine skæve arbejdstider :/ Men det finder vi nok ud af... I hope so!

Alberte vejer ca. 10 kg og er omkring 74 cm. Hun kravler stadig ingen vegne, men har dog få gange skubbet sig lidt baglæns. Det er da bedre end at ligge mussestille ;)
Vuggestuebarnet har nu også lært at være en bisse! River de andre børn i håret, skubber når de kommer for tæt på, samtidig med at hun "skælder ud" ;)

torsdag den 15. august 2013

Farve på tilværelsen..

Herhjemme har stilen længe (altid) været ret meget gammeldags inspireret. Udskæringer i møblerne, hvide, gerne lidt krakelerede møbler, gamle stole osv. Men en dag for nylig kunne jeg bare mærke at NU skulle der ske lidt nyt, der skal farver ind!
Da jeg jo desværre ikke har millioner af kroner, så må det komme lidt for lidt... Holder øje med gode farverige ting, især lilla og lidt blålig er sagen.... Det er sådan det der går igen herhjemme.

Jeg var på kræmmermarkede i weekenden og fandt lidt godt, især til Alberte, men dog også lidt til mig selv. Bla. denne fede kalender med catwoman!



I føtex idag fandt jeg så disse små fyrfadsstager som lige passede i farverne. 7,50kr stk. Lige til at overkomme ikk'? ;)




Jeg leder stadig efter en masse fine ting til vores hjem, og især spisestuestolene skal snart skiftes ud!

Har i gennemgående farver i hjemmet?


lørdag den 10. august 2013

Aaaahh... WEEKEND!



Endelig blev det igen weekend! Elsker weekender, især fordi jeg aldrig arbejder weekend pt. ;)

Fredagen stod på seriøs mommy-time med min selvvalgte mødregruppe. En tur ud at spise og derefter ned på pubben og få en enkelt drink. Jeg har simpelthen savnet dem sådan efter jeg er startet på arbejde, så jeg nød hvert sekund.

Idag lørdag har vi været på besøg hos min svigermor <3 Alberte fik hygget sig med sin farmor og oldemor.

[Dårligt lys = dårligt billede]

Resten af idag står på total afslapning. Altså, det der er muligt med et barn der har krudt i måsen vel at mærke ;)
I aften er der dømt mor/far hygge tid på sofaen, med skålen fuld af bland selv snolder og god film (håber da der titter noget godt frem)

Søndag er det tid til et kig forbi loppemarkede, håber at finde lidt gode fund til Alberte :) OG at det holder tørt!

Hvordan har i andres weekend været?

HOV! Og ved i nu hvad? Jeg modtog de fede basketsko fra Zara igår! Øjjjjj jeg glæder mig til at hun kan passe dem den bette!!




GOD WEEKEND til alle!


tirsdag den 6. august 2013

Aftensmad x 3

Herhjemme laves der ofte forskelligt mad til os alle tre.. Til tider mega træls og omfattende, og det bliver helt sikkert lavet om meget snart! Så må vi alle rette os lidt til i fht resten af hytten ;)
Benjamin er meget til god gammeldaws mad, sovs osv. Hvor jeg selv er meget mere til salater....
Alberte spiser som regel hvad der bliver serveret, men hun spiser ikke lige ALT endnu.

Idag stod menuen på rester til Alberte, lidt rester til Benjamin og jeg selv endte op med en grønsagsmix bestående af: Lidt frostgrønt, en rest squash, champignoner på panden med salt og peber. Kom lidt frisk mozerella på mens det var varmt. Herefter lidt drys af soltørrede tomater og som kød kom jeg serranoskinke på toppen. Fik lidt rød pesto til. Det smagte rigtig lækkert og var let at lave..


søndag den 4. august 2013

BabyVærelse # 2

Min Jette"mor" ringede igår og sagde at de nu havde sorteret loftet, og derfor havde en masse børnesager de ville give til Alberte. De er altid meget gavmilde og det nyder vi godt af, især Alberte :)
Idag var det den FEDESTE røde retro sofa hun fik. + en pokkers masse bøger og et bord med stol til.
Bordet peppede jeg op ved at komme lidt hyldetapet på og sofaen er fed i sig selv bare :)
Jeg fik rykket lidt rundt på værelset, igen igen...

Og jeg er stadig helt oppe at ringe over den mega fede sofa!

Lidt spam...

[Meget begejstret over den fede sofa]

[Sofaen igen]

[Hyggehjørne]

Det bliver rigtig fedt når Alberte rigtig kan bruge sit værelse :)

Har i andre nogle gode ideer til børneværelset?