Mange mænd synes jo ikke at de der små dutter er skide spændende, de gylper, lugter og så er der de der lortebleer der bare ikke dufter af roser ;)
Men allerede fra dag et overraskede han mig MEGET positivt! Jeg har altid været overbevist om at han ville blive den bedste far, men lige de praktiske ting har jeg nok tænkt han var lidt bange for ;)
Virkeligheden er heldigvis at han elsker at være sammen med hende, også selvom hun ikke har kunnet ret meget indtil nu. Han elsker stadig ikke lortebleer ;) Men han gør det.... Han står også gerne op med hende om morgenen, tager hende en nat hvis jeg trænger til det, eller som igår, tog hende mens mor her var ude at danse med tøserne :) At hjemmet så sejler i rod, det vælger jeg ikke at se, for han gør måske det jeg selv burde gøre... Nemlig dropper det praktiske lidt, for hvor vigtigt er det lige at her er rent og ryddet hele tiden, når man kan bruge tiden sammen med fantastiske Alberte? <3
Nu nærmer tiden sig jo så at jeg starter på arbejde...... D. 10 juli, det er meget snart!!!! Jeg har indtil nu været ret cool omkring det, men føj jeg mærker den der moderfølelse indeni nu.. Jeg ved jo at far er mindst ligeså god som jeg. Han gør bare tingene på en anden måde. Jeg skal virkelig lære at blande mig udenom! Og hvad så når nu jeg ikke selv kan køre hende ind i vuggeren? Hvordan skal det så gå? Ja, måske det endda er for det bedste, at lille pylle mor ikke skal gå fra et grædende barn de første dage?
Jeg har bare svært ved at give slip, og det tror jeg at mange mødre har. Men jeg gør det, og jeg tror det er rigtig vigtigt, både for far og for Alberte, at jeg slipper kontrollen somme tider..
Kunne i finde på at dele barslen med jeres mænd?