søndag den 28. juli 2013

TRAVL!

Phew manner jeg har haft meget at se til den seneste uge!
Arbejde i sig selv giver ligeosm nogle færre timer til alting herhjemme.... Også vil jeg jo samtidig gerne være der 110% for Alberte når så jeg er sammen med hende om eftermiddagen + alt det praktiske...... Men det er nu altså meget fedt med det job alligevel ;)

Ugen har budt på en tur i Givskud, hvor vi endelig så løver! Sidste år så vi ikke en eneste, desværre. Så i år var det fedt at vide at de så reelt findes deroppe ;)
[Der var mange forskellige dyr at se på]

[Vi så også et par Sebra's]

Weekenden har stået på besøg hos nogle venner, både fredag og lørdag. Og idag søndag var vi på besøg hos Olde. God mad og Alberte fik smagt på flødeskummet fra kagen, ikke dårligt og der kom et lidt mut fjæs på da hun ikke måtte få mere.. Oooonde mor!


Og ja, status er altså at Alberte stadig ikke kravler...... Mon hun nogensinde kommer til det før hun kan gå?


onsdag den 17. juli 2013

Den perfekte mor

Den perfekte mor... Det vi alle ønsker at være for vores børn. Jeg gør ihvertfald!

Vi stræber alle efter at være den perfekte mor, men ofte bliver det vist misforstået hvad en god mor egentlig er. Jeg oplever ofte at man (også jeg selv til tider) går meget op i hvem der spiser selv først, taler først, går først osv. Som om at det reelt er noget vi som mødre bestemmer hvornår børnene gør. Det gør vi til dels, men i bund og grund kan man øve nok så meget, uden virkning hvis barnet bare ikke er klar.
Jeg skal ikke sige mig fri for at have gjort det selv... Jeg gad da godt have at Alberte bare kunne en masse jeg kunne prale med, meeen det kan hun bare ikke, hvilket jeg vist nu har lært at acceptere.
I lang tid gik jeg med tankerne om hvorvidt jeg gjorde noget forkert... Trænede vi hende ikke nok? Lå hun ikke nok på maven? Osv. Men ligemeget hvor effektive vi har været, så kravler hun bare IKKE! Det skal da ikke være nogen hemmelighed at jeg stadig ønsker hun kommer til at kravle snart, men det er ikke længere fordi jeg bare vil have at hun kan det samme som alle de andre i mødregruppen. Nej, nu er det for hendes egen skyld... Og hvis ikke hun kravler før hun kan gå, så overlever hun nok også det tænker jeg.

Vi er vel alle den perfekte mor, for vores barn <3 

Det med at man sidder og er småirritabel på sin veninde over hendes måde at opdrage sit barn på, det kender i?!
Men kan man tillade sig det, medmindre det er til direkte skade for barnet? Ej vel?
Vi gør gudskelov tingene anderledes allesammen og der findes 120 forskellige måder at leve på og ikke mindst skal man huske på at børn er SÅ forskellige.... Hvad der virker for det ene barn virker ikke nødvendigvis ved et andet barn.
Det ville saksusme også bare være skide let at arbejde som pædagog hvis alle børn skulle håndteres på samme måde ;)

Husk derude, forskel er godt..... 
Og alle gør deres bedste... 


I nogles øjne gør jeg måske ikke tingene korrekt, men for Alberte er jeg den bedste mor og jeg vil selv vove mig ud i at sige næsten perfekt!
Alberte er ihvertfald meget tilfreds <3

tirsdag den 16. juli 2013

Jeg må indrømme....

...... At det faktisk er ret fedt, bare lidt ;) at komme tilbage til virkeligheden.... Barsel er lækkert! Rigtig lækkert! Men det her job er faktisk også fedt. Jeg savner Alberte som bare pokker hele dagen, især på vej hjem. Det er bare også rigtig dejligt at få brugt hjernen nu igen. Bruge min uddannelse og spare lidt med andre voksne.

Alberte har været alene i vuggeren 2,5 time idag. Det var gået så fint. Lidt gråd ved putning, men hun overgav sig og det gik ellers godt... Så de prøver videre imorgen hende og Far.

Lille baby bliver træt efter sådanne en dag i vuggeren


[Eftermiddags-hygge]

søndag den 14. juli 2013

Cupcakes til Alberte...



Jeg har modaget en lille pakke ;) Selvom jeg selv har betalt, så elsker jeg pakker! Det er lidt som at få en lille gave ;) Og så er det ikke engang til mig.. 

Har bestilt lidt tøj til Alberte. Hun er på vej op i størrelsen, så der er lige en udskiftning af nogle ting nu her.
Der er heldigvis et okay udsalg nu her..

Smallstuff laver så meget fint og enkelt. Og denne kjole er jeg ret vild med. Vi har samme mønster i bodyen.

[Lånt billede fra google]

Jeg fandt også lidt andre småting. Man kan sørme nemt blive fattig når man shopper baby kluns!

Imorgen er forresten dagen hvor Alberte og far skal i vuggeren for første gang........... Mon jeg kan klare det mens jeg er på job? ;)


Barnets bog

Da jeg var gravid med Alberte, gav hendes kommende Bedste, os en barnets bog. En rigtig god en synes jeg.. Den er nemlig lavet som et ringbind. Så kan vi selv tilføje en masse ekstra i, hvilket jeg synes er så fint.
Jeg tager det lidt frem engang imellem, men kan se at jeg skal til at have fremkaldt en pokkers masse billeder igen nu ;)

Jeg fik dog lige lavet lidt idag. Det sjove er at vi har hendes første billede, helt tilbage fra da hun var et lille bitte 4 cellet æg.. Normalt vil alt dette jo foregå på naturlig vis i kvinden, men da vi har været i behandling, foregik dette i et lille varmeskab med kamera på ;)
Så "to dage gammel" kom hun tilbage i hulen hos mor og vi fik et lille billede af "hende" med hjem, i håb om at det blev til en positiv test 14 dage senere, og det gjorde hun <3






Jeg synes det er virkelig hyggeligt at sidde og nusse med, når tiden lige er til det...
Hvordan laver i andre det? Hvis i overhovedet gør?
Jeg ser det selv lidt som et fotoalbum, med en masse detaljer og minder i... F.eks. her hvor jeg har lagt indbydelsen fra hendes dåb ind med lidt pynt derfra også..

fredag den 12. juli 2013

Tysklandstur..

Jeg havde sørme fået mig en fridag idag :) Ikke dårligt!
Så turen gik til tyskland, for at få handlet lidt ind af de våde varer. Der var efterhånden ret tomt i skuret og det går jo ikke..

Alberte har aldrig været med dernede, så idag var hendes første udenlandstur. Jaja, der er jo altid en grund til at tage billeder af den første gang ;)

Hun var dog til sidst ret træt, så hun sov hele vejen hjemad


Nu er der ihvertfald fyldt godt op for den tid, og lidt chokolade til mutti røg da også med. Selvom jeg ikke har helt godt af det, så må se om ikke det kan holde LÆNGE! (som om)

Jeg faldt over lidt kagepynt og fandt også et par ting til Alberte. Dog ikke kun kagepynt, men også et par sutter. Lidt sparede vi da... Nu er lyset til hendes første fødselsdagskage klar 


Tænk sig, hun fylder et år om 3,5 måned! Det jo helt vildt!!
Jeg er allerede igang med planlægning af dagen oppe i mit hovede :P Jeg elsker sådan noget! Og den første fødselsdag er da noget specielt....

Hvordan holder man sådan en? Nogle gode tips?

torsdag den 11. juli 2013

Solbrændt, er det en arbejdsskade?

Ej spøg til side.. Men jeg er blevet ret solbrændt idag. Trods solcreme!

Da vi kun havde 2 børn idag pga. ferie, så tog vi dem med på stranden og nød vejret hele dagen. Rigtig lækkert! Men knap så fedt at være solbrændt nu :/
Jeg har fået mig en fridag imorgen, da de gerne ville have mig til at møde tidligere om et par uger, så det er bare herligt. Vi skal nok et smut til tyskland efter provianter og nyde det lækre vejr. 
Weekenden skal gå med at nyyyyyyde Alberte alt jeg kan! Hold fast hvor jeg savner hende hvert eneste sekund når jeg er væk, men samtidig er det også rigtig rart med noget voksentid.

Mine to vigtigste lå og rå-hyggede da jeg kom hjem idag <3

[Undskyld kvaliteten, men det gik lige lidt hurtigt med tlf]

tirsdag den 9. juli 2013

Sidste dag på barsel..

Ihvertfald i denne omgang. Phew... Det er meget mærkeligt og lidt hårdt. Imorgen kl. 9 starter første arbejdsdag, og endda et nyt sted med helt nye udfordringer. 

Vi har nydt det gode vejr idag, men det var lidt for varmt til lille Alberte. 
Vi holdt lille picnic i haven, med madpakker og tæpper. Alberte synes det var vældig sjovt :)




Jeg har 9,5 uge tilbage af min barsel, så nu må vi se om jeg kan få dem brugt engang om noget tid. Jeg har vist helt til hun fylder 9 år, så mon ikke vi nok skal finde tid til det ;)

Så er det bare om at krydse fingre for at det nye job er noget godt og at jeg falder godt til..

Jeg håber i andre har nydt vejret idag.. Jeg ønsker mig en bette pool til haven tror jeg ;)

Hov! Og idag spottede vi TO tænder i overmunden på Alberte.. Så skal de bare bryde helt igennem nu... :)

mandag den 8. juli 2013

Budget måned..

Jeg er så slem til impulskøb! Det er faktisk lidt uhyggeligt så afhængig man kan være at at købe ting..
Jeg har lovet mig selv at tænke meget mere over hvad pengene bliver brugt til. Både fordi at det er hammer dyrt og tingene ofte ikke bliver brugt eller er unødvendige, men også fordi at jeg egentlig hellere så at nogle af pengene blev sparet op til ferie osv. 
Også er der lige det der med de dyre tøjmærker til Alberte. Jeg elsker det! Men jeg er da så "heldig" at der ikke er kommet nogle nye fede kollektioner for nylig ;) Så pt. er jeg mere vild med stilet tøj fra HM f.eks. Og hey! Når så det koster under det halve, så er det da bare ekstra optur hver gang :) Idag var ingen undtagelse, så der røg lige et sæt med hjem.

[HM, 120kr for det hele]

lørdag den 6. juli 2013

Djurs sommerland/ferie

Nu lakker barslen mod enden for alvor. 
Igår var vi med et vennepar på tur, det er vi hvert år, sådan en lille hyggelig tradition at vi skal på sommertur :)
I år gik turen til Djurs sommerland. Alberte er selvfølgelig ikke rigtig stor nok til sådan noget, så det var mest for vores egen skyld, små legebørn vi alle bliver sådan et sted.

Vejret var bare så godt! Det var faktisk lige en tand for varmt der over middag, jeg havde selvfølgelig lange bukser på, da jeg ikke stoler på det her sommervejr i DK ;)
Men det var lige ved at blive for meget, men så kom der en lille brise som hjalp.
Alberte klarede bare dagen rigtig godt. Hyggede sig i barnevognen og var med oppe at kigge lidt engang imellem.

[Gode venner og mand]

[Elskede lille pige]
I dag, søndag, går turen ud til min svigermor til mad senere.. Mmmh.. 
Og et lille smut forbi min morfar på hospitalet. Han fejler ikke noget alvorligt, men lidt besøg skal han da have.




torsdag den 4. juli 2013

Hygge dag

Kender i de her dage? Man nyder bare tiden, bekymre sig ikke om hvad klokken er, skal ikke nå en masse, og det er ligegyldigt om man spiser kl. 18 eller 20. :) Sådan en dag har vi haft idag. Jeg ELSKER det!

Alberte og jeg var nede at spise frokost med en af mine veninder. Alberte var så heldig at få en fin kjole af min veninde, den er rigtig fin synes jeg.


Vi rundede også lige paradis is. Mmmh.. Ikke dårligt!
Jeg går som regel en tur forbi kirkegården når jeg er nede i byen. Min kære mormor døde desværre i februar og jeg savner hende mere end noget andet! Hun var som en mor for mig, mit et og alt! Jeg er så ked af at hun er væk.... Så jeg kommer meget ofte op til hendes grav. 
Det er som om man er lidt tættere på hende igen når jeg har været der forbi..

Min aftensmad idag bestod af; salat, blomkål (rå), agurk, avokado, serrano skinke og feta. Det var virkelig lækkert og lå ikke som sådan en tung bombe bagefter.

Også lidt billeder fra idag..


[Tag jer ikke af håret idag ;)]

Madglad baby

Det gik lige op for mig idag at vi jo ikke engang har en rigtig baby længere.. Nu hun pludselig et barn! 
Vores sundhedsplejerske kom på sidste besøg idag, og det gik op for mig under besøget at min lille baby faktisk er blevet ret stor og ret så meget barn.... Måske det er noget alle forældre kommer til at skulle indse ;) 
Status her 8 måneder gammel er; 73 cm og 9,6 kg. Hvad blev der dog af det der lille spædbarn der kom til verden 50 cm og 3305 gram?

Med "stor"pige rollen følger også at vi er gået igang med at introducere mere almindelig mad. Hun har længe smagt på det hele, men har altid fået grød efterfølgende. Nu skal hun til at spise vores mad mere og mere, og gerne øve sig i selv at gøre det. 

[Menuen stod på kartoffel, blomkål og lidt kødsovs]

[Øve øve]
Jeg gider ikke stå hver eneste dag at lave en masse forskellige retter, så når vi har en rest kødsauce f.eks. så får den lige en lille tur med stavblenderen hvis det er store stykker grønt i, også bare i små bøtter og på frys :) Lasagne skærer vi bare ud i små stykker, medmindre der er meget store stykker champignons eller lign i. Det kan hun ikke helt klare endnu.

tirsdag den 2. juli 2013

Pulled pork

Jeg lovede lige at ligge en opskrift ind på den pulled pork jeg laver. Og den er virkelig lækker!

Jeg bruger faktisk rubben fra Gastromand, eller tæt på. Jeg udelader dog spidskommen og bruger alm. sukker istedet for rørsukker. 

Jeg laver rubben, gnider det ind i min nakkefilet, svøber den ind i vitawrap og i køleren natten over. Kl. 5 (gaaab) sætter jeg den i ovnen (uden vitawrap, men bare i et fad) ved 100 grader i 12 timer. Så er den klar kl 17, og jeg lader den lige stå 15-20 min hvorefter jeg river kødet fra hinanden. Smager SÅ lækkert i en burger med coleslaw og BBQ sauce! Mmmmmh..

Selv de gamle folk vi havde som gæster idag elskede det :)

Rubben finder i HER

[Pulled pork, burger]
Imorgen tror jeg at jeg vil lave en god salat med resterne af min pulled pork :)

mandag den 1. juli 2013

Første feriedag..

Og hvad er det? Pis' regnvejr! ØV!

Nå, men nu der dømt ferie, indtil manden officielt er på barsel fra d. 10. Sommer i DK er bare ikke lig med sol og sommer, det er rimelig ærgeligt... Håber sørme det er bedre vejr, om ikke andetn så tørvejr på lørdag, da vi skal i sommerland.

Dagen bød på et smut i Bilka. Vi får gæster imorgen til pulled pork, så der skulle lige handles lidt til det og til os selv bare. Alberte er nu så stor og stærk i ryggen, at hun uden problemer sad i vognen. Store pige altså... 
Jeg skal op kl. 05 imorgen tidlig og sætte kødet i ovnen.... Men det er altså bare det hele værd når man så spiser det! ;)

Imorgen skal vi over at besøge vuggestuen og have en snak med Albertes kommende primærpædagog. Tænk engang, nu er det mig der er forælderen og ikke pædagogen. Hvordan mon det skal gå? ;)



Og ellers kæmper jeg en kamp for at lære Photoshop at kende..... Det er ikke så nemt som jeg lige gik og troede, skal jeg lige hilse at sige.

Aftensmaden bestod af panerede rødspætter med kartofler og persillesauce. Det kunne Alberte godt lide, men hun er nu stadig mest til grød.

Nu vil jeg pakke kødet ind i den lækre rub, så den kan stå natten over.. Opskrift kommer imorgen.