Vi stræber alle efter at være den perfekte mor, men ofte bliver det vist misforstået hvad en god mor egentlig er. Jeg oplever ofte at man (også jeg selv til tider) går meget op i hvem der spiser selv først, taler først, går først osv. Som om at det reelt er noget vi som mødre bestemmer hvornår børnene gør. Det gør vi til dels, men i bund og grund kan man øve nok så meget, uden virkning hvis barnet bare ikke er klar.
Jeg skal ikke sige mig fri for at have gjort det selv... Jeg gad da godt have at Alberte bare kunne en masse jeg kunne prale med, meeen det kan hun bare ikke, hvilket jeg vist nu har lært at acceptere.
I lang tid gik jeg med tankerne om hvorvidt jeg gjorde noget forkert... Trænede vi hende ikke nok? Lå hun ikke nok på maven? Osv. Men ligemeget hvor effektive vi har været, så kravler hun bare IKKE! Det skal da ikke være nogen hemmelighed at jeg stadig ønsker hun kommer til at kravle snart, men det er ikke længere fordi jeg bare vil have at hun kan det samme som alle de andre i mødregruppen. Nej, nu er det for hendes egen skyld... Og hvis ikke hun kravler før hun kan gå, så overlever hun nok også det tænker jeg.
Vi er vel alle den perfekte mor, for vores barn <3
Det med at man sidder og er småirritabel på sin veninde over hendes måde at opdrage sit barn på, det kender i?!
Men kan man tillade sig det, medmindre det er til direkte skade for barnet? Ej vel?
Vi gør gudskelov tingene anderledes allesammen og der findes 120 forskellige måder at leve på og ikke mindst skal man huske på at børn er SÅ forskellige.... Hvad der virker for det ene barn virker ikke nødvendigvis ved et andet barn.
Det ville saksusme også bare være skide let at arbejde som pædagog hvis alle børn skulle håndteres på samme måde ;)
Husk derude, forskel er godt.....
Og alle gør deres bedste...
 |
Alberte er ihvertfald meget tilfreds <3
Hvor er det bare sandt alt det du skriver, og kan følge dig så meget. I min md. G. Er min lille pige den sidste og mindste, så ja her vil min være lang tid efter den første. Og det nytter ikke noget og presse barnet. For det bestemmer selv tempo.. Og ja dejligt alt er så forskelligt. For nøj hvor ville det være kedeligt ;)
SvarSletÅh ja, den perfekte mor er altid nogen man kan drømme om at være. Og jeg er sikker på at vi i vores børns øjne er de perfekte mødre - det er mere omverdenen vi skal være perfekte over for ;)
SvarSletIsæt med mødregruppe, baby-forums, baby-blogs og så videre er det svært ikke at føle sig som en dårlige mor når man hører, ser og læser om andre mødre og andrs børn. Især det med tøjet har været en svær del for mig. Hvordan skal Oliver se ud for at jeg er en perfekt mor? Hvilke mærker skal han have på, for at jeg er en perfekt mor? Prøver at ignorereandres mening om tøjet, og give ham det på JEG synes er pænt. Men det er da også fedt, når man får ros om sit barns tøj!