søndag den 25. august 2013

Har du overvejet? Bliv ægdonor..

Har du nogensinde taget stilling til alt det her omkring at donere æg?
Er det farligt? Kan man selv få børn? Gør det ondt? Osv.

Før vi selv havde brug for hjælp til at blive gravide, må jeg indrømme at jeg aldrig havde tænkt tanken, måske mest fordi jeg faktisk ikke rigtig hørte om det..
Vores, eller nærmere mit "problem" er dog ikke at jeg mangler æg eller ikke kan blive gravid, det er mere vejen dertil rent teknisk der er galt. Derfor var jeg heller ikke et sekund i tvivl da jeg fik øjnene op for mulighederne ved ægdonation!

Nogle vil måske tænke at hvad så med generne? Render der en rundt man vil tænke på som sit eget? Ikke for mig.. Hvem ved om der kommer noget ud af det, men muligheden er der for et par som virkelig brændende ønsker sig et barn! Og DET er det vigtige for mig..

Ventetiden kan være enormt lang for de par som venter på rette ægdonor. Idag er det dog endelig blevet lovligt med krydsdonation, hvilket i kan læse mere om på siden jeg linker til længere nede :)

Og hvad angår de mange spørgsmål.... Så nej, det gør ikke ondt! Nogle få oplever ubehag ved at få taget æggene ud, men det foregår med morfin og fuldstændig som en almindelig IVF behandling. Hormonerne har jeg personligt aldrig været påvirket af og JA man kan sagtens selv få børn :) Ingen bliver godkendt som ægdonor hvis ikke man har masser af 1000 vis af æg endnu..

Der er selvfølgelig nogle krav, da ikke bare hvem som helst kan give æg. Man skal være rask, have en vis alder osv. Men en ting er helt sikkert. Jeg synes at ALLE kvinder bør læse om dette, og netop tage stilling til om det er noget for dem eller ej. Ligesom almindelig organdonor....

Så ladies, tag stilling! Læs om det..

Og man må altid stille spørgsmål!

http://www.blivaegdonor.nu/


3 kommentarer:

  1. Kanont skrevet Annesette :)
    Hvis jeg kunne ville jeg give alle de æg jeg kunne til par som ønsker sig et barn og ikke selv kan <3
    Jeg er bare i den båd, mine æg kan ikke bruges - så skal selv modtage donaræg.

    SvarSlet
  2. Det er et emne der burde være meget mere fokus på! Jeg tror der sidder mange kvinder derude der ikke aner hvad dette drejer sig om...

    Jeg håber snart lykken tilsmiler jer Chrisser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak :)
      Mon ikke indenfor et par år vi sider med vores kærlighedsbarn <3

      Slet