lørdag den 31. august 2013

LCHF #1

Første dag. Og jeg er indtil videre imponeret!

Jeg fik først bogen i løbet af formiddagen, men imorges tænkte jeg at jeg da kunne "nøjes" med at få røræg og agurk til morgenmad, så var det ikke helt ødelagt hvis bogen kom idag, da jeg havde lovet mig selv at starte så snart bogen kom! Og den kom! :)

Min dag har været rigtig god! Jeg har slet ikke følt sult... Jeg har dog haft liiiidt svært ved ikke at gå amok i mørk chokolade. Selvom jeg ved med mig selv at jeg ikke kan spise så meget mørk chokolade ad gangen, så var lysten der lige over middag. Det er nok den sædvanlige sukkertrang der ligesom spillede ind der.
Min dag har set således ud:

Morgenmad: Røræg med agurk

Frokost: Oopsies (De var gode, men selvfølgelig er det ikke ligesom nybagt rugbrød) med laksesalat og agurk.
Jeg lavede en laksesalat med røget laks i stykker, rørt med cremefraise og krydderier.

Eftermiddag: Lidt mørk chokolade

Aftensmad: 'Deller', af rent køb med krydderi (jeg foretrækker hakket kylling) stegt på panden som frikadeller. Hertil fik jeg revet hvidkål, porrer, gulerod og squash på panden med kokosolie, salt og peber. Jeg er SÅ imponeret! Det kokosolie har bare gjort underværker og selv min kæreste synes det var noget han ville kunne spise som tilbehør :)

Aften: Lige pt. er jeg MÆT! Men jeg har lidt mørk chokolade, lidt nødder og friske brombær klar, hvis nu det skulle gå hen og blive svært at undvære lørdagssnolleret....

Imorges stod vægten på 66,8 kg. Spændende om jeg kan tabe mig når nu jeg faktisk må spise fedt! Rigtig fedt ;)

Jeg er spændt på de næste par dage :) Og meget optimistisk! Motivationen er i top....

1 kommentar:

  1. Ser lækkert ud :) Jeg prøvede jo det der palæo som minder lidt om det i januar, men blev så træt af jeg ikke kunne få rugbrød. Jeg duer ikke til "kure", men man kan godt lade sig inspirere alligevel for maden ser da lækker ud. Håber du poster flere indlæg med maden du spiser på LCHF fremover? :)

    SvarSlet